Renfysik

    - sundhed og fitness i Haslev Hallerne

 

 

 

 

 

Hos Renfysik tilbyder vi både "standard" og individuelle medlemskaber. Priserne ses herunder.

 

Ønsker du at indmelde dig uden for vores åbningstid kan overførsel af beløb, navn, CPR-nummer, adresse og telefonnummer ske til

 

Danske Bank

Reg.nr.: 4865 Konto nr.: 0010730643.

 

Herefter vil du blive kontaktet med henblik på en indmeldelsessamtale.

 

 

Priser pr. måned for "standard" medlemskaber:

 

1 måned med fri træning - 389,- kontant/pbs uden binding. 

                                                 333,- pbs med 6 måneders binding.

 

Renfysik "Light" (cirkeltræning, hverdage i bemandet åbningstid) - 229,- kontant.

                                                                                                                 199,-pbs uden binding.

 

Træning hverdage mellem kl. 10-14 - 233,- Kontant/pbs uden binding.

 

Familie rabat - ved tilmelding af flere personer fra samme husstand betaler 1. medlem 333,-/måned, yderligere medlemmer kun 233,-/måned. Dette forudsætter 6 måneders binding via pbs.

 

3 måneder med fri træning - 989,-

spar 178,- i forhold til kontant månedsprisen

 

6 måneder med fri træning - 1799,-

spar 535,- i forhold til kontant månedsprisen

 

12 måneder med fri træning - 3199,-

spar 1469,- i forhold til kontant månedsprisen

 

Svømmehallen tilbyder medlemmer af Renfysik, som ønsker brug af sauna + svømmehal (i deres offentlige åbningstider) adgang mod et tillæg pålydende 250,-/måned.

 

Priser for individuelle medlemskaber:

 

Priser for individuelle medlemskab varierer alt efter dine ønsker/behov. Et individuelt medlemskab kan indeholde personlig træningsvejledning og instruktion samt adgang til læge, fysioterapeut, akupunktør eller massør. Kontakt venligst en af Renfysik's medlemsrådgivere Margrét eller Jesper for en løsning, der passer netop dig.

 

Indmeldelsesgebyr for alle typer medlemskaber - 199,- dette gebyr inkluderer personlig afklaring, samt 3 instruktør timer, for at sikre at du kommer rigtigt igang!

 

 

Regler for medlemskab:

 

§1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks navn, adresse, e-mail, telefonnummer, bankoplysninger mv. bedes du venligst oplyse til RenFysik .
Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den i kontrakten anførte periode. RenFysik kan bede om at se billedlegitimation, eller tage foto af dig som kun vil blive til brug for vore stamoplysninger om dig.

§2. Digital nøgle
Digital nøglen medbringes og indlæses i kundecomputer for at få adgang til centret. Bliver din digital nøgle væk eller beskadiget meddeles dette til RenFysik, som udsteder en ny mod gebyr p.t. kr. 100,00.

§3. Brug af badefaciliteter.

Ved brug af badefaciliteter i svømmehallen er det tilladt at bruge bad og omklædningsskabe. Sauna og bassin må kun benyttes ved køb af adgangsbillet i svømmehallen.

§4. Betaling
Ved oprettelse af kontant medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden.
Ved oprettelse af et PBS-medlemskab/kontantoverførsel tilmeldes aftalen PBS/kontantoverførsel, og du betaler kontant for startgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via PBS/kontantoverførsel. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned.
Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at RenFysik opbevarer stamoplysninger.
Desuden giver du samtykke til, at der kan oprettes kontantoverførselsaftale, d.v.s., at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder RenFysik sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.

§5. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ved et PBS medlemskab ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.
Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskort spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke af RenFysik.

§6. Varighed/Medlemskab
Ved PBS-aftale/kontantoverførsel er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til §7. Et kontantmedlemskab kan ikke opsiges, men slutter automatisk når den periode udløber, som der er betalt for. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.

§7. Opsigelse
Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode.
Opsigelsesfrist for PBS medlemskab er løbende måned + 1 måned. Kan dog ikke afbrydes i den aftalte tidsperiode. Opsigelsen skal ske skriftligt til RenFysik, og kan tidligst ske med virkning fra udløbet af den aftalte minimumsperiode.
Eksempel: Medlemskabet løber fra den 1. januar 2011, og har en minimumsperiode på 6 måneder. Minimumsperioden udløber den 30.06.2011. RenFysik skal have modtaget medlemmets opsigelse senest den 31.05.2011, hvis opsigelsen skal have virkning fra minimumsperiodens udløb.

§8. Ændringer i priser og medlemsvilkår
RenFysik forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail(til de medlemmer, der har oplyst e-mail adresse) senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.

§9. Træning og ophold i centret

RenFysik er vores allesammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. RenFysik er også røgfrit område, både inde og ude.
Al træning og ophold i RenFysik foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i RenFysik. Unge mellem 15 og 18 år samt umyndige må kun benytte RenFysik´s faciliteter, hvis RenFysik har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen.
Under træning skal der altid anvendes tøj og sko der er beregnet til indendørs træning. Ingen bar overkrop og ingen bare fødder/klip-klapper. Bare fødder er dog tilladt ved yogagymnastik. Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem.

 

§10. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller RenFysik’s ansatte, kan RenFysik uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af medlemskort.

§11. Ændringer i hold m.v.
RenFysik forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold med 2 ugers varsel ved opslag i RenFysik samt på www.RenFysik.dk. Desuden kan RenFysik samme dag aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.

§12. Helbredstilstand og personskade:
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos RenFysik. RenFysik tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger.

§13. Værdigenstande:
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. RenFysik bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe. Har du lånt en hængelås af RenFysik bedes den tilbageleveret til receptionen. Ved manglende tilbagelevering opkræves et gebyr på kr. 70,00.

§14. Personoplysninger/Informationer/Nyheder:
Ved indmeldelsen giver du lov til at RenFysik må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk, og løbende kan sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til RenFysik.

§15. Afbud til holdtræning
Har du brug for at melde afbud til et hold skal det ske senest 2 timer før holdstart. Husk også at slette dig fra evt. venteliste indenfor samme frist, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Afmelding til holdtræning kan ske på telefon 56214690 på hverdage imellem 8.00 og 20.00 eller via www.RenFysik.dk. Glemmer du at melde afbud er gebyret ved PBS-kort/kontantoverførsel kr. 25 ved kontantkort mister du 2 dages træning.
Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud, vil dit kort blive lukket indtil gebyret er betalt.

§16. Fremmøde
Fremmøde til holdtræning skal ske senest 5 minutter før timens start.
Fremmøde til aftale med fitness-instruktør eller personlig træner skal ske 5 minutter før aftaletidspunktet. Ved al træning skal du fremmøde dig i receptionen eller på touch-screen ved receptionen.

§17. Venteliste
Står du på venteliste og der bliver plads til dig, vil vi kontakte dig senest 2 timer før holdstart. Husk at slette dig fra evt. venteliste, hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet.

§18. Tilrettelægning af dit personlige træningsprogram i fitness-afdelingen
Før du begynder din træning hos os beder vi dig lave en aftale med en af vore fitness-instruktører, så du kan få lavet dit eget træningsprogram og få en gennemgang af øvelserne.

§19. Afbud til fitness-instruktør/personlig træner
Hvis du ikke kan overholde din aftale med vores fitness-instruktør eller personlige træner, beder vi dig melde afbud hurtigst muligt.

§20. RenFysik er medlem af Anti Doping Danmark
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.

§21. Sponsordage
Som medlem accepterer du ved din underskrift på indmeldelsen, at RenFysik kan holde lukket i 2-4 dage om året på grund af sponsor-arrangementer. Sådanne lukkedage vil i god tid blive meddelt ved opslag centeret, via e-mail(hvis du har givet os din e-mail), via sms, når der er åbnet for sms-service samt på www.RenFysik.dk.

 

 

 

Renfysik

                                                                - mærk forskellen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyheder:

 

15. Februar 2012: Nye åbnings- samt holdtider pr. 1/3-2012 

 

20. September 2011:

Nye åbningstider Alle dage fra 5-23

 

14. september 2011:

Flere/nye hold igen.

 

31. marts 2011:
Ny holdplan med ekstra Zumba og fedtbrænder hold.

 

1. februar 2011:

"Light" medlemskab til 199,-/måned.

 

Små ændringer i holdplanen....

 

Vi har nye holdtider pr. 1/10-10, vi tilbyder nu også Kick Off, konditionstræning fra kickboxing. Inden længe vil vi også tilbyde Zumba.

Husk: Al holdtræning er en del af dit medlemskab!!!

 

Grundet den store interesse i Renfysik,forlænger vi åbningstiden ved vores åbent hus arrangementer. Der er vil nu være åbent fra 10-15.

 

 

Renfysik har nu overstået det første åbenthus arrangement og vi er lykkelige over den store interesse og opbakning vi har modtaget. Vi siger tusind tak og velkommen til de mange nye medlemmer.

 

 

Renfysik åbner lørdag den 4. september 2010.

 

Vi holder åbenthus lørdag den 14/8-2010 og hver lørdag mellem kl. 10 og 12, frem til åbningen den 4. september.

 

Kom og mød os.

Vi glæder os til at se dig!

 

 

 

Ønsker du yderligere information om Renfysik er du velkommen til at rette henvendelse på telefon: 5621 4690 mobil: 2310 4690

eller kontakt@renfysik.dk